Kom og oplev
VM i Banecykling 2024

Prøv cykelbanen

Kom og vær med til events, netværkscykling eller træning

Netværkscykling

Netværkscykling er til dig, der har lyst til at cykle hver uge og forbedre dine evner sammen med andre cykelentusiaster på Ballerup Super Arenas velodrom. 

Din træner

Jørgen Sørensen, medlem af DBC Ballerup siden 1999. Jørgen har siden 2017 siddet i DBCs bestyrelse samt været træner for såvel veteran- samt elitehold. Derudover er Jørgen Sørensen en del af DBCs Derny korps og derigennem hjælpetræner for landsholdet i banecykling.

 

Træningen

Træningen starter med cirka 30 minutters opvarmning. Efterfølgende kører vi træningsløb eller holdløb. Klokken cirka 8:00 er der fri leg på banen, så hvis man ønsker at rulle af eller prøve noget af, så er der mulighed for det. 

Én gang om måneden holder vi netværksmøde med kaffe og morgenbrød, hvor forskellige firmaer fortæller om deres firma. Mere om dette ved sæsonstart.

 

Holdet

Deltagerne til netværkscykling er en flok glade cykelentusiaster, der bare godt kan lide at cykle. Seks af deltagerne til netværkscykling er desuden unge mennesker fra Hedegårdsskolens idrætslinie, der har valgt at satse på deres sport, samtidig med at de går i skole. Vi har et deltagerantal på maksimalt 50 deltagere, og holdet deles i 2-3 grupper under træningen.

Udstyr: Cykel, sko og hjelm. Du skal selv medbringe sko, hjelm og cykeltøj. Banecykel kan lejes af Ballerup Super Arena eller du kan medbringe egen.

 

Leje af banecykel

Banecyklen kan lejes af Ballerup Super Arena til en pris á 1.250 kr. for en hel sæson. Alle lejecykler er monteret med pedaler, der passer til Look KEO-klamper, og du skal sørge for at have de rigtige sko med. Vær også opmærksom på, at du ikke kan være sikker på, at det er den samme cykel, der er til rådighed hver gang. Det er ikke muligt at leje sko og hjelme.

 

Praktisk

Hvornår:  Vi træner tirsdage og torsdage kl. 6:30 - 8:30 fra 1. oktober 2024 - 10. april 2025 
Pris:  Det koster 3.000 kr. at deltage i hele sæsonen. Cykler kan lejes for 1.250 kr. pr. sæson. 
Tilmelding:  Tilmelding slås op i august.

Arrangør:  Netværkscykling udbydes i et samarbejde mellem Ballerup Super Arena og Jørgen Sørensen, DBC.

Træner
Jørgen Sørensen
Kontakt, tilmelding og spørgsmål
+45 6120 8115 dbc@cykelbanen.dk