Den 6. juni er Ballerup værtsby for Kids Tour – et cykelløb for børn i alderen 3-10 år. Det bliver en dag, hvor børnene er i fokus med cykling, trafiksikkerhed, leg og sjove aktiviteter.
Udover en fantastisk oplevelse får alle deltagende børn et startnummer, en medalje og en flot goodiebag med prisen. Der vil også være en masse sjove og gratis aktiviteter for hele familien på eventpladsen ved Ballerup Super Arena.
Program
Kl. 10.00: Kids Tours gratis eventplads åbner med sjove aktiviteter for hele familien. Det er også muligt at tilmelde sig cykelløbet i infoteltet. Alle aktiviteter er åbne under hele arrangementet.
Cykelløbet starter med fælles opvarmning og sikkerhedstjek. Ruten er en ca. 1 km lang rundstrækning, der er sikkert afskærmet for trafik og publikumsvenlig. Børnene kører forskellige distancer alt efter alder og niveau:
Kl. 11.30: Helteheat: 1 omgang – anbefalet til løbecykler, trehjulede, løbe-scootere, løbehjul samt børn med handicap og deres køretøjer med hjul. Forældre må løbe med uden billet/startnummer.
Kl. 12.00: Heat 1: 2 omgange – anbefalet til 3-4-årige. Forældre må løbe med uden billet/startnummer.
Kl. 12.30: Heat 2: 3 omgange – anbefalet til 5-6-årige.
Kl. 13.00: Heat 3: 4 omgange – anbefalet til 7-8-årige.
Kl. 13.30: Heat 4: 6 omgange – anbefalet til 9-10-årige.
Kl. 15.00: Tak for i dag
Når børnene har gennemført cykelløbet, kan de hente deres medalje på Rema 1000 medaljepodiet.
Eventpladsen
På eventpladsen er der masser af sjove og lærerige aktiviteter for både små og store. Alle aktiviteter er gratis og åbner allerede fra kl. 10.00.
Oplev bl.a.:
Trafiklegepladsen: Lær trafikreglerne og få dit eget cykelkørekort.
Zendium-teltet: Børst tænder, farvelæg en tegning og tag en tandpasta med hjem.
Nivea Sun teltet: Få gode råd om solsikkerhed og deltag i konkurrencer ved lykkehjulet.
Kids Kantina: Når sulten melder sig, er der små lækkerier til deltagere i Kids Tour.
Billetprisen er 50 kr. pr. barn, der skal deltage i cykelløbet. Alle, der deltager i cykelløbet, får udover oplevelsen, et startnummer, en medalje, en drikkedunk og en lækker goodiebag med i prisen.
Læs mere og tilmeld dit barn på www.kidstour.dk