Tak for et fantastisk
VM i Banecykling 2024

Copenhagen Sprint den 13.-14. juni 2026

Det nye World Tour-løb kommer cyklende gennem Ballerup

Verdens bedste kvindelige og mandlige cykelryttere kommer igen til København og omegn, når de skal dyste i det tilbagevendende World Tour-cykelløb – Copenhagen Sprint, som køres for anden gang i år. Festlighederne starter i Roskilde og kulminerer med en spektakulær rundstrækning i Københavns gader, hvor rytterne vil sprinte efter sejren. Copenhagen Sprint bliver en fejring af cykling og cykelkultur, og selvfølgelig kommer rytterne forbi cykelmekkaet Ballerup Super Arena , når de drøner afsted langs Ballerup Boulevard. 

Kom til cykelfest ved Ballerup Super Arena og langs ruten

Bliv en del af folkefesten ved Ballerup Super Arena under løbet og oplev nogle af verdens bedste cykelryttere køre forbi Ballerup Super Arena på Ballerup Boulevard.

Både lørdag og søndag vil der være et aktivitetsområde på parkeringspladsen foran Ballerup Super Arena, hvor børn og voksne kan få ventetiden til at gå inden cykelrytterne kører forbi.

Begge dage vil der være:

  • Pickleball

  • Fodbold med Ballerup Skovlunde Fodbold - de stiller en oppustelig fodboldbane

  • Historiske træspil fra hele verden - der er folk tilstede, der viser, hvordan du kan spille træspillene, hvis du er i tvivl

  • Oplev fantastiske cykelkunstværker: 6 B fra Hedegårdsskolen og 3E fra Baltorpskolen afd. Rugvænget har med udgangspunkt i cyklen, skabt en række kunstværker i samarbejde med tyskfødte Hartmut Stockter, der bliver udstillet ved Ballerup Super Arena under Copenhagen Sprint

  • Mulighed for selv at afprøve floorball (der vil være udstyr til stede)

  • Prøv selv idrætsbyens cykellegeplads og mountainbikespor (medbring selv cykler)

  • Bod med pølser, pizzasnegler, snacks og masser af drikkevarer til børn og voksne

  • Begge dage kommer der en ansigstmaler for børn

  • Adgang til toiletter (ved nordindgangen)

Om lørdagen forventes det, at kvinderne cykler gennem Ballerup mellem kl. 15.55-16.05 


Om søndagen forventes det, at herrerne cykler gennem Ballerup mellem kl. 14.20-14.30 

 

”Det er imponerende, at Copenhagen Sprint blev overværet af så mange tilskuere og tv-seere. Det sætter en tyk streg under, at cykling er en inkarneret del af dansk kultur. Forhåbentligt kan de kommende udgaver af løbet få endnu mere medvind"
- Forhenværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt

 

Event information
Dato:
13. juni 2026
Entre:
Gratis
Dørene åbner:
Kl. 13:30

Åbningstider:
Lørdag:
Kl. 13.30-16.30
Søndag:
Kl. 12-15

Mad og drikke:
Kan købes i bod udenfor Ballerup Super Arena
Arrangør: