HER FINDER DU ARENAEN

Du kan finde kørselsvejledning på Google Maps og information om den offentlige transport på Rejseplanen.

Vil du have en unik oplevelse, hvor adrenalinet pumper og de store smil kommer frem? Book en to-timers cykeloplevelse på banen i Ballerup Super Arena, med tidligere topcykelrytter Jimmi Madsen som din holdkaptajn.

Der er to muligheder: Book en plads på et åbent event eller arranger dit eget eksklusive cykelevent. 

"Det var en fed oplevelse og mega god coaching igennem hele eventen."
Mia, der har prøvet en cykelevent og givet oplevelsen en 5-stjernet anmeldelse.

Din vært og underviser
Jimmi Madsen er tidligere professionel cykelrytter og del af legendariske PAR NR 7. Han har hele ni seksdagesløbssejre i bagagen og har også vundet OL-bronze og EM-guld tre gange i banecykling. Sammen med Jimmi Madsen bliver I guidet godt gennem cykeloplevelsen. Samtidig deler han uden forbehold ud af sin begejstring for banecykelsporten.

Åbne events i foråret 2024
Hvis du og/eller et par venner har lyst til at prøve banen, finder du åbne hold i banecykling hele året. Det eneste, du skal gøre er at finde et tidspunkt, der passer dig:

  • 28. januar kl. 14.00 - 16.00. Mødetid: kl. 13.30.
  • 18. februar kl. 14.00 - 16.00. Mødetid: kl. 13.30.
  • 24. marts kl. 14.00 - 16.00. Mødetid: kl. 13.30.
  • 14. april kl. 14.00 - 16.00. Mødetid: kl. 13.30.
  • 19. maj kl. 14.00 - 16.00. Mødetid: kl. 13.30.
  • 16. juni kl. 14.00 - 16.00. Mødetid: kl. 13.30.

Eksklusivt cykelevent
Er I er en gruppe, der gerne vil køre på banen selv og tage en banespurt mod kolleger eller venner, kan I booke et "Eksklusivt cykelevent", hvor det kun er jer, der sætter tempoet. Perfekt til firmaarrangement, teambuilding, polterabend, vennegruppen eller landevejsklubben. Alle kan være med. 

Udstyr: Kom som du er
Vi stiller alt til rådighed af banecykler, sko og hjelme. 

Pris
Åbne hold: 825 kr. pr. person
Eget event: 8.250 kr. for grupper op til 15 personer. Grupper over 15 personer tillægges 500 kr. ekstra pr. person.

Kontakt - tilmelding, spørgsmål og særlige ønsker
Telefon: 4011 0417 (Jimmi Madsen)
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Brugeranmeldelser af "Cykelevent - Prøv banen"

  • Fed oplevelse. Jimmy Madsen er utrolig dygtig til at fortælle og forklare, så jeg følte mig godt klædt på til oplevelsen, og havde et par fantastiske gode timer, der også var hårde og med høj puls. 
    Tips til oplevelsen: Det skader ikke at være i ok grundform og ikke begyndende vinter kageform som jeg var.

  • En fed oplevelse og god stemning mellem de andre der var med 😊🚴‍♂️. 
    Tips til oplevelsen: Prøv det 😊

  • En dejlig og anstrengende eftermiddag, hvor vi havde en oplagt Jimmi Madsen som vejleder. 
    Tips til oplevelsen: Vær i god form.

  • Fra begyndelsen var der styr på alt det praktiske, og inden vi gik i gang med cyklingen fik vi en grundig indføring i, hvad vi skulle være særligt opmærksomme på, ligesom det også meget fint blev foregrebet, hvad vi kunne komme til at gøre os af tanker på banen, samt ikke mindst hvordan vi skulle reagere på det. Jeg oplevede i hvert fald at være godt klædt på, da vi endelig kom til at køre. Derudover var det sjovt med de forskellige discipliner, vi prøvede, og instruktionen til de enkelte var klar og tydelig, så vi bare kunne komme i gang med at køre. 
    Tips til oplevelsen: Respekter anvisningerne fra instruktøren, så oplevelsen bliver god og sikker for alle. Sådan var det, da jeg prøvede, og det gjorde det meget lettere at nyde oplevelsen.

  • Direkte skræmmende i begyndelsen at cykle uden bremser og på en skrå cykelbane. Efter 5 min får man styr på det og giver den gas, idet man pr. automatik lytter til Jimmi Madsens råd, der serveres med spas. Konklusion. Skide skægt. 😊. 
    Tips til oplevelsen: Alle kan være med, men det kræver lidt mod i begyndelsen.

  • Det var en fed oplevelse og mega god coaching igennem hele eventen. 
    Tips til oplevelsen: Prøv det!

  • En fantastisk grænseoverskridende og velarrangeret oplevelse. Har man blot den mindste lille cykelrytter i maven, er det noget der skal prøves.
    Tips til oplevelsen: Få konen, manden eller kæresten til at tage nogle fede billeder mens du kører på de skrå brædder.

  • Det var en god oplevelse og man får respekt for de ryttere som cykler med en fyldt hal, da man bliver meget tør i hilsen. Jimmy Madsen forklarer det super godt. Tak for ind put og fif.
    Tips til oplevelsen: Man skal være i god form ellers bliver man meget hurtigt træt. Kan absolut anbefale det, hvis man kan lide at cykle. Alle kan være med.

  • Super fed oplevelse, kan prøves på alle niveauer. Sjov dag med masser af grin og hårdt arbejde.
    Tips til oplevelsen: Tag afsted nogle stykker sammen og få en fed oplevelse.

  • Super fed oplevelse hvis man godt kan lide at cykle. Oplevelsen er fuldendt med den fantastisk vejledning af Jimmi Madsen. Det var til gengæld underligt at ens gode form på landevejen ikke helt slog igennem ved banecykling, det er bare anderledes på flere måder, men mega sjovt at prøve.
    Tips til oplevelsen: Vil bestemt anbefale, at man kommer i god form. Har du selv tænkt dig at medtage cykelsko, så vær opmærksom på om du har de rigtige klamper til din sko.

  • Meget professionelt! Total godt styr på det hele.
    Tips til oplevelsen: Prøv det, det er hammer fedt!

  • Fantastisk arrangement i Super Arenaen i Ballerup med Jimmi Madsen. God og grundig instruktion inden opstart, kompetent rådgivning undervejs og masser af entusiasme undervejs i hele eventet. Sjove små løb og plads til grin og smil hele vejen. Vi kom to personer, som er vant til at cykle en del på landevej, men aldrig havde prøvet at køre på bane før. Det var meget grænseoverskridende i starten, men efter bare 10 minutter susede vi rundt helt oppe ved banderne øverst oppe. Sindssygt sjovt og udfordrende og der er plads til alle niveauer, og hvis man er knap så modig, er der bestemt også plads til det. Kan virkelig anbefales for alle, måske især hvis man kan lide at cykle i forvejen.
    Tips til oplevelsen: Husk væske og vær i ok form, for at få mest ud af eventet og kunne give den gas hele vejen.

  • Vildt sjovt, gode instruktioner. Skal så absolut prøv det igen.
    Tips til oplevelsen: Kast jer ud i det.

  • Virkelig god oplevelse med professionelt udstyr. En fantastisk oplevelse at få lov til at prøve banecykling i Ballerup. God instruktion fra start til slut. Især de spændende konkurrencer undervejs, satte gang i pulsen. Brænder for at komme til at prøve igen.
    Tips til oplevelsen: Kan klart anbefales til alle aktive cykelryttere. Alle kan være med, og man bliver instrueret meget fint både før og under selve cyklingen.

 

Banecykelevents udbydes i et samarbejde mellem Ballerup Super Arena og Jimmi Madsen. Vi glæder os til at give dig endnu en god oplevelse i hele Danmarks cykelarena.