HER FINDER DU ARENAEN

Du kan finde kørselsvejledning på Google Maps og information om den offentlige transport på Rejseplanen.

Historiens første danske mesterskab i derny-pace udspiller sig til dette cykelstævne, og vi forventer mange stærke cykelryttere. Vær med, når vi får svaret på, hvem der bliver historiens første danske mester i derny-pace.

Danmark ligger helt i top, når det gælder banecykling. Derfor byder DBC's cykelstævner altid på cykling i verdensklasse. Du vil møde garvede landsholdsryttere, banecykel-stjerner og få et smugkig på fremtidens cykelprofiler. 

Ud over dernypacemesterskab byder aftenen bl.a. på 35 km. parløb og masser af cykelglæde.

CYKELORDBOG: Hvad er dernypace?

I dernypace kører en rytter fra hver par bag en Derny motorcykel. Rytteren får pace fra motorcyklen, så der kan køres i ekstremt høj fart. Typisk aftales der en kommunikation mellem rytteren og Derny-piloten, så farten kan justeres undervejs. Oftest er der også aftalt en taktik inden start. Disciplinen kan køres med afløsning i parrene undervejs.

Praktisk

Hvornår: Torsdag d. 7. november kl. 17-22
Billet: Købes i døren: 50,- (børn under 12 år er gratis) 
Mad og drikke:  Kan købes under hele stævnet - må ikke medbringes
Kontakt arrangør: DBC: Dansk Bicycle Club 
Se mere her Se DBC's banesæson på DBC-cykelbanen 

 

Ballerup Super Arena er #HeleDanmarksCykelarena. Vi glæder os til at give dig endnu en god oplevelse.